Et godt staldmiljø for din hest er vigtigt, så du mindsker risikoen for udvikling af luftvejssygdomme og eventuelle allergier og skaber de bedst mulige levevilkår for din firbenede ven. Når du skal skabe et godt staldmiljø til din hest, spiller bl.a. strøelse en vigtig rolle.
Strøelse binder fugt og ammoniak, som fx opstår, når hesten urinerer — og både fugt og ammoniakdampe/-lugte er vigtige at holde på et lavt niveau, så hesten får et godt klima at leve i. Udover de sundhedsmæssige fordele ved brug af strøelse til hesteboksen, er strøelse også med til at skabe et blødt og godt miljø for hesten at sove og hvile i. Strøelse er dermed alfa omega, når du skal holde hestens hjem hygiejnisk, rent og komfortabelt. Nedenfor kan du læse mere om strøelse, mere specifikt træspåner som vi forhandler her hos Burnit.
Vælg den rette type strøelse
Når du skal vælge den rette type af strøelse, er der flere valgmuligheder, der hver har sine fordele. Nogle hesteejere kombinerer endda forskellige typer strøelse for at opnå et optimalt bunddække med god komfort og maksimal sugeevne. I valget af strøelse, er det vigtigt, at du overvejer både hestens og dit behov for bunddækket i stalden eller boksen. Spørgsmålene, du kan stille dig selv, når du skal finde den rette strøelse, er bl.a.:
- Hvad er nemt at vedligeholde?
- Hvad har den bedste sugeevne?
- Hvad er behageligt for din hest at ligge på?
Strøelsestyper, du kan vælge imellem til din hest, involverer bl.a. halm, spåner og træpiller, men du kan også bruge tørv, hamp eller hør. En af de mest populære typer til heste, og andre dyr, er dog træspåner.
Hvorfor vælge hestespåner af træ?
Når du skal købe strøelse til hesteboksen, kan du med fordel se nærmere på træspåner, som fås i både grove og fine varianter. Hestespåner af træ er et populært valg blandt hesteejere af flere årsager. En af de store fordele ved at bruge spåner til heste er bl.a., at strøelsen er nærmest støvfri ift. fx halm. Træspånerne har også en høj sugeevne, som medvirker til at reducere mængden af fugt og til dels ammoniakdampe i stalden. Oftest er hestespånerne af træ også fri for tilsatte kemikalier. Den reducerede mængde af støv, fugt og kemikalier er med til at skabe et sundt staldmiljø, der bidrager til at mindske risikoen for luftvejssygdomme. Derudover har hestespånerne af træ en behagelig duft af træ og giver et lyst og lækkert miljø.
Træspåner hos Burnit
Hos Burnit kan du finde træspåner fra svenske savværker, der er produceret af kvalitets egetræ med fokus på dit dyrs velvære. Træspånerne er renset for støv og smuld og varmebehandlet for at mindske mængden af bakterier — altså får du et strøelsesprodukt i høj kvalitet, som især egner sig godt til heste, der skal præstere på højt niveau, og til heste, der har problemer med åndedrættet.